En gudstjeneste er en levende begivenhed. Når man arbejder med liturgi, er man derfor henvist til at arbejde med gudstjenesten som et levende ’værk’, en hændelse, der foregår i tid og rum. Denne bog om højmessen præsenterer genre og flermedialitet som centrale perspektiver i arbejdet med gudstjenesten. Gennem fokus på højmessens genrer, deres funktion og karakteristika, mediernes forskellige kommunikationsformer og gudstjenestens samlede flermedialitet giver bogen konkrete bud på, hvordan genre- og mediebevidsthed kan bruges i forberedelsen og udførelsen af højmessen, såvel som i samtaler om liturgi og i forhold til liturgisk fornyelse. Bogen er en brugsbog, der henvender sig til alle, som beskæftiger sig med gudstjeneste. Det konkrete arbejde med højmessen står i centrum, men med sin blanding af teori og praksis kan bogen også læses som en præsentation og drøftelse af dele af det liturgiske fagfelt, der i dag har betydning for det liturgiske arbejde i Danmark. Omtale "Velgørende med en kort og pointeret indføring, der tør være konkret og gå ind i den teologiske debat (...) Den er også gennemgående afbalanceret og veksler imellem at stille spørgsmål, fremhæve opmærksomhedspunkter og komme med konkrete anvisninger (...) Et engageret bud på en overskuelig og brugbar 150-siders indføring i liturgik, som i den grad bidrager til styrkelsen af kunsten at holde gudstjeneste." - Kirke.dk
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788741009575
Publisert
2024-01-18
Utgiver
Vendor
Eksistensen
Vekt
276 gr
Høyde
231 mm
Bredde
160 mm
Dybde
11 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
171